Vallensbæk Landsby og sø samt Tranegilde
Turen startede ud ved Vallensbæk Kirke, som ligger i Vallensbæk Landsby. Efter lidt 'trassel' fandt vi parkeringspladsen og satte Den lille Grå til at sove nogle timer.
Vi fandt hurtigt ruten, vi skulle bruge som udgangspunkt for vores tur i dag og inden længe gik vi ved bredden af Vallensbæk Sø, som man jo ellers mest ser fra motorvejen og jernbanen, der går lige forbi søen.
Det var solrigt, men ret koldt om fingre og ører. Vi gik halvt rundt om søen og ind under motorvejen via en tunnel og så står man pludselig i et moseområde med stier, broer....
...og rigtig mange fine søer. Snakken gik og det gjorde vi også. Der var stadig en smule fugtigt og vandhullerne var rimeligt godt fyldt op.Frokosten blev indtaget for foden af Høgsbjerget på kanten af 'scenen' på amfi-teatret, der ligger derude. Det er fantastisk så lækker en bolle med Forloren Hare smager, når man sidder og spiser den i solen.
Vi måtte lige en smut op på Lille Høgsbjerg og se på udsigten og det viste sig, at det var en 'spændende' tur ned igen, men begge tanter overlevede uden brækkede ben, ankler eller andet.
På en af de skråninger, vi frekventerede på vejen ned, var der et kæmpe område med violer, som stod og 'smilede' til solen.
En lille gåtur længere ud af stierne, stod vi ved Tueholm søens nordlige bred. Vi blev simpelthen nødt til at kigge efter en GeoCash, som vi ikke kunne finde sidste gang, vi var her, så det brugte vi vel ca. 20 minutter på...... OG fandt den stadig IKKE 😒
MEN vi fandt et toilet, der ikke var aflåst og det var dejligt 😀 Vi mødte nogle unge mennesker med ToGo kaffe i hånden og vi måtte selvfølgelig lige høre, hvor det havde stampet det op af jorden henne. McDonalds...... Hmmmmmm....
Et check på Google sagde, at Café Felix i Albertslund Centret havde åbent for ToGo, så det tog ikke mange sekunder, at beslutte, at vi da lige ville lave en lille afstikker dertil.
4 km ekstra kom der lige på turen, men pyt... det er da ikke noget i sammenligning med at skulle undvære kaffe. Det hører med til historien at undertegnede havde lovet at tage iskaffe med............ OG glemt det 😱😱😱
NÅ, men Latten smagte rigtig godt og vi fik sørme en lille, fin småkage til 😀
Tilbage på sporet var vi igen ved Vallensbæk sø og skulle denne gang gå på den nordlige og vestlige side af søen. Målet var et område, der på kortet hed Tranegilde.
Der lå faktisk en stor gård og en hestepension i området, som var meget spændende og lukket inde mellem Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen. Underligt at gå i totalt landlige omgivelser og hele tiden have den susende lyd af motorvej i ørerne.
Der var rigtig mange Højlandskvæg på nogle af markerne derude og også en indhegning, hvor der blev serveret mad og vand til dem.
Da vi igen nåede Vallensbæk kirke efter lige knap 20 km, måtte vi lige en gang rundt om gadekæret og parkeringspladsen ved kirken, så vi kunne runde de 20 km. Ja, vi er tossede 😂
20,13 km med lige knap 5 times 'Moving time' og 'Elevation gain' på 139 m blev turen, som kan findes på AllTrails på dette link.
Kortet ses her til venstre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar