Ringsted og omegn...
...blev det til. Det var meningen, at vi skulle gå tur ved Skjoldnæsholm og i Bidstrupskovene, men da vi frygtede, at stierne var smattede osv. blev vi enige om at tage til Ringsted og gå turen på Ringsted Oplevelsessti, så vi kørte til startpunktet i Høm og parkerede ved den lokale Dagli'Brugs.
Fuld af gå-på mod styrede vi mod Oplevelsesstiens start og opdagede, at det VIRKELIG var en OPLEVELSE. Det var på det nærmeste umuligt, at gå på stien, som var dækket af sne, is og vand.
Så vi gik de første 50 meter nærmest med livet i hænderne... der var seriøst glat og drejede så af ved den første mulighed for at komme ind på en ryddet sti.
NY PLAN.... 😍 Jamen, så må vi jo gå en tur i Ringsted og nærmeste omegn. Vi befandt os jo i Høm, så der var vel 4-5 km til Ringsted centrum gennem boligkvarterer udenfor byen.
Kom til Ringsted st. og gik derfra videre om centrum og Klosterhaven, et skønt, grønt område ved Sct. Bendts kirke for at erfare, at her var lige så ufremkommeligt, som på Oplevelsesstien. Nå, det så nu meget pænt ud, hvis man brugte sin fantasi til at forestille sig en skøn have med en lille sø og der var et lysthus, hvor man kunne sidde og spise sin frokost på en dejlig varm og solrig sommerdag...
Videre gik det ud til området, hvor Ringsted Outlet og Ring Stedet, som er et butikscenter overfor Outlet, ligger.
Lige overfor Outlet'et fandt vi et busskur, hvor vi kunne spise vores medbragte frokost på en, i hvert fald nogenlunde tør bænk. 😍
En tur rundt i Outlet'et, som var totalt lukket ned og derfra ad Nørregade helt ind til Sct. Bendts kirke og en Cafe Korn, der solgte ToGo Latte 💓💓 Sad på en nogenlunde tør trappesten (Vi kalder det 'Café Den Kolde Bagdel') og drak Latte og spiste de af Hanne til lejligheden medbragte mazarinsnitter - MUMS 💓💓💓
Således opløftet af koffeinen påbegyndte vi turen tilbage til Høm, hvor Den lille Grå (Hannes bil) holdt parkeret. Vi kom gennem en hel del industrikvarterer og endte på en sti bag Danish Crown, hvor der bare virkelig stank af kogt gris.
Der var faktisk en del sne på stien og det var lidt en balancegang at gå der, men vi klarede den begge to uden at falde eller få våde tæer.
Tilbage ved bilen vendte vi snuden mod Køge, hvor jeg blev sat af og Hanne kørte det sidste stykke hjemad.
Endnu en skøn tur, selvom den jo ikke lige blev den tur, vi havde planlagt. 12,64 km blev det til og turen kan ses her på linket.
Endnu en skøn tur, selvom den jo ikke lige blev den tur, vi havde planlagt. 12,64 km blev det til og turen kan ses her på linket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar