tirsdag den 13. juli 2021

Middelfart - Lillebæltsbroen - Snoghøj - Retur


Middelfart - Lillebæltsbroen - Snoghøj

Efter jeg kom hjem fra Fyn sent i går aftes, stod jeg så op og tog toget til Køge Nord st., hvor jeg mødtes med Tante 2 og vi hoppede på toget til Middelfart, hvor vi havde set en tilsyneladende fin rundtur på Hindsgavl halvøen, hvor Middelfart ligger i bunden af halvøen.

Da vi ankom til Middelfart st. og gik ud med retning mod byen, var det allerførste, vi så............ EN CAFÉ 😍 - og endda en rigtig god en af slagsen.... så det var jo ikke det værste, der kunne ske. Vi købte en Latte hver og satte os udenfor caféen og nød den.




Således klar til at indtage byen og oplandet, satte vi kursen mod vandet og havnen og sikke et syn, der mødte os....


Det er første gang, at jeg ser broerne over Lillebælt fra landsiden - begge på én gang 😎

Vi gik op langs Lillebælt ad stier i et skov-område og havde hele tiden et smukt kig til broerne mellem træerne. Det var virkelig svært ikke at tage billeder hele tiden.


Vi mødte en sjov bænk på stien - en træstamme, som var savet ud som bænk.










Mere af den smukke udsigt. Lige før vi nåede den gamle Lillebæltsbro, så det således ud.


Og lidt længere henne ad stien, kunne man så beundre selve broen nedfra. 



Her fik Tante 2 så den fantastiske idé, at vi skulle spise vores frokost i Jylland, heldigvis bare lige ovre i Snoghøj...




... så vi begav os op ad en sti ved siden af broen og kom op på selve Lillebæltsbroen, hvor vi havde den flotteste udsigt til Lillebælt og Snoghøj.




Og sørme.... om ikke vi lige mødte Team Rynkeby lige midt på broen. Så vi vinkede og råbte God Tur til dem allesammen og fik dem sendt godt afsted i retning sydpå mod Paris.







På Snoghøj siden er der en trappe ned (OG OP) til broen. Den er mega stejl og der er 87 trin (ja, jeg talte dem).










Vi indtog den medbragte frokost ved det gamle færgeleje for Lillebæltsfærgen....






OG med udsigt til den smukke, gamle bro, så får man det da ikke meget bedre... og der var fuld sol og adgang til toilet 😎




Nå, men vi skulle jo liiiiige tilbage til Fyn, så vi smuttede lige de 1,3 km over broen igen og fik beundret udsigten fra den anden vinkel.


Vi kom nu til Gals Klint, som strækker sig fra broen til spidsen af Hindsgavl Halvøen. Denne smukke skovsø fortjente at blive foreviget, så det blev den.


Skoven er smuk og vild. Der bliver vist kun udført nødvendig pleje af faldne træer - helt i tråd med biodiversitets snakken for tiden.
På et tidspunkt kom vi forbi dette sandskred, som må stamme fra en gang, hvor der er blevet presset alt for meget vand ind i Lillebælt, så vandet har stået meget højt. (mit gæt). Voldsomt ser det ud.


Efter at have passeret Galsklint Campingplads gik vi mod sydøst igen og tog retning mod Hindsgavl.




Da vi nærmede os Middelfart igen, kom vi til dette smukke og meget særprægede hus. En dame, som sad og læste ved bygningen, fortalte at det var den gamle Hindsgavl Byport.
Efter at have gået lidt rundt i Middelfart, blev vi kaffetrængende.... så da vi så, at Middelfart Museum serverede kaffe og kage, var det jo nærliggende, at gå derind. Jeg fik øje på en citronvand, så den måtte jeg altså smage. Tante 2 drak kaffe og vi delte et stykke citronkage. Ikke overvældende godt, men absolut spiseligt. 




Vi indtog vores forfriskninger i museets have under en parasol og blev siddende til de søde damer kom og gjorde os opmærksom på, at nu lukkede museet om 5 minutter. 😎
Så myldrede vi ud i byen igen og skulle lige have den sidste time til vores tog afgik, til at gå. Det var ikke så svært, for Middelfart er en smuk by, som man sagtens kan gå rundt i og få en stak oplevelser.

Den sidste halve time gik vi i den mere moderne del af byen og kiggede lidt på forretninger og til sidste var vi på Lystbådehavnen. 

Kl. 18.02 ankom toget og kørte os tilbage til Køge Nord St. efter (atter) en skøn og oplevelsesrig tur.





Denne gang 17,2 km incl. smuttiren til jylland. 😍

Ruten kan ses her og vi kan kun anbefale turen, incl. broturen 😍


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Valby til Frederiksberg og København - Besøg hos Margit

Besøg hos Margit og tur til Frederiksberg og Kbh. Vejrudsigten for i dag var ikke så spændende og vi har jo været meget våde på flere af vor...