Vejs Ende til Bøgebjerg og retur
Solen skinner, temperaturen er rundt frysepunktet, det er tørvejr (DMI siger regn fra ud på eftermiddagen... Hvad gør man så? Man ringer til Tante 2 og spørger om hun har tid til at gå på opdagelse i området omkring Vejs Ende ved Strøby Ladeplads... DET havde hun heldigvis 😍
Vi startede turen på parkeringspladsen ved Vejs Ende og måtte meget hurtigt sande, at det var et ret vådt terræn, der var dér. Så vi måtte starte ud på stranden, hvor der forøvrigt var ekstremt lavvande, i stedet for på stien (der på det nærmeste stod under vand!).
Vi fortsatte lidt ad stranden og gik ind på stierne igen ved den lille vig med havnen.
Herfra gik turen mod Magleby Skov. En skøn tur, hvor der, for det meste, var nogenlunde til at gå på stierne (læs: de tunge skovmaskiner havde virkelig sat deres spor på stierne, så nogle steder sprang vi fra side til side eller tue til tue for at forblive nogenlunde tørskoede).
Solen var med os det meste af turen. Frokosten blev indtaget på en træstamme, der lå i en grøft på vejen og humøret var højt, som sædvanligt 😀
Efter 7-8 km vendte vi snuden den anden vej og gik hjemad igen. Det begyndte at regne lidt på et tidspunkt, men det blev heldigvis ikke til noget særligt.
Kaffen blev indtaget stående ved en træstub, som passede lige til formålet. Hjemmebragt IsLatte (det passede fint til temperaturen 😉
Mens vi stod stille og drak kaffe fik vi kigget lidt på naturen omkring os og SE.... grantræerne har sat små, fine nye skud....
.... men det blev til en lidt kortere, da nogle af skovstierne var ret så smattede. 12,20 km på lige knap 3 timer incl. pauser, blev det dog til og vi kom nogenlunde tørskoede hjem igen.
Og til dem, der også undrer sig over, hvor lang Kystvejen egentlig er fra Strøby til Vejs ende, så er den 4,85 km. 😁
I er straks føjet til min Feedly :-D
SvarSlet