Hastrup - Køge Ås - retur
Den allersødeste gå-veninde, Hanne, skrev her i formiddag om jeg havde tid til at lege (betyder at gå en tur 😀)- og JA, selvfølgelig har jeg tid til det.
Hanne kom her og så gjorde vi noget, vi aldrig har gjort før 😏, vi gik, med fuldt overlæg, en tur i regnvejr ☂⛆
Iført alt, hvad man kunne tage på af sweatre og regntæt tøj og sko, gik vi fra Casa Larsen ad stier og veje til Gl. Kjøgegaard og derfra videre ud på Åsen. Turen hjemmefra og til indgangen til Køge Ås var fin - våd, men fin 😏
MEN stierne i skoven var, mange steder, våde og smattede og til tider isglatte, så det var svært at holde tempoet oppe på normalen.
Nå, vi kom rundt uden de store uheld (undertegnede gled en enkelt gang og måtte lige tage fra med hånden og et knæ 😒
... men der er jo altid smukt i skoven, uanset årstid og vejr 😃 og vi havde en rigtig dejlig tur derude.
Kaffepause blev der da også tid til. Hanne havde som sædvanligt sørget for en kande varm kaffe og en müslibar til os.
Marken ved stien på vej ud til Ølbyvej havde en super smuk gylden farve (billedet yder den slet ikke retfærdighed) og vores humør var stadig højt, da vi gik hjemad mod Casa Larsen for at drikke en Havrelatte i varmen.
På torsdag skal afsted igen og det glæder vi os til 😀
Ingen kommentarer:
Send en kommentar