tirsdag den 11. maj 2021

Ryegård skov og Ejby havn

Ryegård skov og Ejby havn

I dag blev vejret endelig sådan, at vi kunne få gået vores meget længe planlagte tur i Ryegaards skove og ned til Ejby Havn.

Vi startede turen ved parken omkring det ikke længere eksisterende Ryegaard Slot. Det var dog ikke muligt at gå i parken, da den er privatejet, så vi gik ad landevejen til et sted, hvor man kunne gå ind i skoven via en lille sti. 

Det første vi kom til var Ryegaard Dyrehave, som virkelig ER en dyrehave. Der går køer og græsser på de kæmpestore arealer med meget bakket terræn. Der var den ene smukke udsigt efter den anden, så jeg fik taget alt for mange billeder (igen).

På toppen af den ene bakke var der en stor og meget flot sø, som vi forsøgte at gå rundt om. Det kunne man så ikke, så vi måtte tilbage igen samme vej.

Der var rigtig mange, rigtig flotte, gamle bøgetræer på arealet. Nogle var knækkede, men alt lå, som det gjorde, da det faldt.




Endnu et eksempel på et gammelt og meget flot bøgetræ, som stadig er flot og frodigt.





Vi gik ud af Ryegaard Skov ved Ejby skole og gik ad Ejby Strandvej ned mod Ejby Havn, hvor jeg er kommet meget som ung, så det var et kærkomment gensyn.




Der er en sti bagom husene ned til havnen og vi havde den smukkeste udsigt på vejen ned.
En af de ting, jeg husker allerbedst er udsigten fra Ejby Havn til Dejligheden, en lille halvø i Isefjorden, som lever fuldstændig op til sit navn.
En anden ting, jeg absolut kan huske er vejen ned til havnen. Den er noget af det mest stejle, jeg har oplevet og man sidder altid med hjertet i halsen, når man kører ned ad den. Her er vi på vej op og den ER stejl, skal jeg hilse at sige 😮😰
Ejby havn er en meget smuk, lille havn og vi fandt et sted bag et lille skur dernede, hvor der var læ til at vi kunne sidde og spise vores mad og nyde dagens første kaffe. Tilbage til Ryegaard skov gik vi gennem et gammelt sommerhuskvarter, der nu er næsten udelukkende helårsbebyggelse...

...og fulgte derfra skoven et stykke.. drejede så af, for at gå ud på Dejligheden, som er forbundet med 'fastlandet' med en smal tange med en grusvej på. 



Vi ville gerne have gået Dejligheden rundt, men besluttede, at gemme det til en anden gang, hvor vi havde bedre tid (der var stadig langt hen til den lille grå bil, som skulle fragte os hjem) og vi vidste ikke om kan overhovedet kan komme hele vejen rundt?


Målet var at få is ved ishuset på den anden side af Munkholmbroen, men denne sti, som går langs fjorden mod Langtved førte os jo lige forbi Ishuset ved Langtved....

... så det blev vores CoffeSpot nr. 2 på turen. 

Udsigten var ligeså flot som den fra Ejby Havn og her kunne vi ovenikøbet købe både Latte og IS 😎😍



Den sidste del af turen startede på den anden side af vejen ved Langtved, så vi fik lige et kig til Munkholmbroen på vejen. 

Vi fortsatte gennem den smukke, grønne bøgeskov i et ret kuperet terræn tilbage mod Ryegaard, hvor bilen var parkeret.




Det er desværre ikke muligt at gå i Ryegaards park, men vi fik nogle smukke views fra vejen, som her hvor parkens træer spejler sig i vandet. Desværre findes Ryegaard Slot ikke længere og familien bor på det gamle Enkesæde. Slottet blev jævnet ved jorden for snart 50 år siden. Som det sidste blev trappetårnet, som stod alene tilbage nogle år, revet ned midt i ´70erne. 

Turen endte med at blive 21,6 km og det var en af de smukkeste ture, vi har været på. Vi skal tilbage til Ryegaard, da vi jo skal gå rundt om hele Dejligheden en sommerdag og vi skal garanteret også gense Ryegaard Dyrehave med de gamle bøgetræer.

Efterfølgende har jeg læst på Ryegaards hjemmeside, at man kan parkere ved Munkholmvej 360, Kirke Såby. 

torsdag den 6. maj 2021

Tune og Hedeland

Tune og Hedeland og stadig regn...

Nå, det regner stadig i dag, så jeg tog til Tune og så måtte vi jo se, om det blev til andet end kaffe og hygge indendørs 😊

Vi starter lige ud med kaffe og Tante 2's søde kat, Alice, som var i legehumør.

Vi blev dog hurtigt enige om, at sådan to seje tanter, kan da ikke have siddende på sig, at vi ikke fik gået tur, så på med overtøj og regnsikring og så var det bare ud i vejret, som heldigvis ikke var så slemt, som det så ud.


Vi startede med at gå lidt på Tunes mange gader og stier.... 



... og gik da også lige forbi det lokale testcenter og fik igen konstateret, at vi er meget negative 😎😉














Således bekræftede i vores tro (testen foregik i Menighedshuset 😉) gik vi videre ud af Tunegaderne og så er det jo sådan, at så står man lige pludselig i Hedeland og kigger på de smukkeste bakker og søer og landskab i det hele taget.


Vejret var stadig ikke det allerbedste, men der er da heldigvis 'madpakkehuse' flere steder derude (og så er det jo dejligt, at have en lokalkendt Tante med 😊), så vi fik spist vores medbragte mad i tørvejr og i rimeligt læ for vinden.
Himlen så godt nok lidt truende ud med mellemrum, men det blev heldigvis ikke til så meget andet end truslen.... og smukt er det jo med kontrasterne mellem de mørkegrå skyer og de spæde, grønne forårsfarver 😍

På den sidste del af turen fik vi faktisk næsten lige solen at se og det glæder de to Tanter sig virkelig over, hver gang det sker 🌞

Turen blev alligevel på lige knap 11 km, så det var da 'meget godt gået' 😎😍

tirsdag den 4. maj 2021

Roskilde i regn

Roskilde i regn

Vejret er faktisk ikke rigtigt med os lige i denne periode. Det regner og regner og regner, så vores ture ud i naturen er blevet udskudt nogle gange på det seneste.


Vi er jo 'lidt' seje, vi to Tanter, så en tur rundt i Roskilde blev det da til i dag. Der er dog ingen billeder, da det, det allermeste af tiden, styrtede ned fra oven...







... meeeen 6.47 km er da bedre end at sidde på sofaen og kigge ud på regnen....




... så vi gav hinanden et klap på skulderen og sluttede af med at få en Coronatest, så vi kunne afprøve det der med at sidde indenfor på en café 😱😷


MUMS... Det var sjovt at sidde på en café for første gang i mange måneder og vi fik lige et flash-back til dengang, vi for første gang siden nedlukningen i dec.20, kunne få lov at købe en ToGo Latte hos Lagkagehuset i Valby og vi gik og sagde konstant til hinanden, mens vi drak den: "Hold da op, hvor smager den godt 💓💓💓"


Nå, men regnvejr til trods, så er vi heldigvis altid gode til at få en rigtig dejlig tur ud af det og det fik vi også denne gang. Nu ser vi frem til at solen snart begynder at også skinne på vores gå-dage😎 














torsdag den 29. april 2021

Københavnertur

København 

På jagt efter dækservietter tog vi turen til København for at besøge H. Skjalm P's butik på Nikolai Plads.

Vi skal jo have nogle kilometer i benene, når vi går tur, så vi stod af på Sjælør st. og gik gennem Vestre Kirkegård.

Her krydser vi broen over Vigerslev Allé med kurs mod Carlsberg.
Vi gik en runde og kiggede på nybyggeriet på Carslsberggrunden og forlad den via den legendariske Elefantport, som endelig efter mange år i mere eller mindre indpakning, er færdig og kan fotograferes igen.

Videre gik det ad Rahbeks Allé til Vesterbrogade og til Rådhuspladsen, Strøget og til Nikolaj Plads, hvor vi skulle besøge H. Skjalm P's flotte butik og kigge på dækkeservietter og andet spændende. Vi fandt begge nogle flotte dækkeservietter, så hermed var 'Mission Completed' og vi gik videre ud i byen.

For et halvt års tid siden, den 5. september 2020, havde Tanterne 2 års gå-jubilæum, men det kunne jo ikke fejres, da Corona huserede og Danmark var lukket totalt ned (i hvert fald var det ikke muligt at gå på café og fejre det. Derfor måtte vi råde bod på det nu og det skulle ske på Bertels Saloner i Strædet.

Vi satte kursen mod Bertel og fik indkøbt et stort stykke Cheesecake og en stor Latte hver. Vi måtte sidde udenfor, da det stadig kun er muligt at være udenfor på caféerne. Det gjorde nu ikke så meget, da vejret var rimeligt. Kaffe og kage var supergode 😍😍😍
Når vi nu var i København, måtte vi lige en tur i Botanisk Have, som vi begge er lidt vilde med (og specielt er vi vilde med den lille butik med de mange spændende planter, der er i Haven).
Vi fik lige købt et par planter hver inden vi hoppede på toget hjemad efter endnu en dejlig dag på Tante-tur.


Turen blev på 9,27 km i alt og vejret var fint for årstiden.


tirsdag den 27. april 2021

Tur rundt om søerne i Lyngby mv.

Tur rundt om søerne i Lyngby mv.

Vi havde planlagt en tur med udgangspunkt ved Sorgenfri st., så den lille grå kørte os lige så fint derop og efter en halv times tid som blev brugt på at finde ud af, at  man godt kunne holde frit på P-pladsen ved stationen, begav vi os ud på ruten, som var planlagt hjemmefra og lagt på Alltrails.

Jeg fandt kortet, som vi skulle gå efter og vi begav os ud på turen langs Lyngby Sø. Meget smuk tur og fantastisk udsigt over søen.
På et langt stykke gik vi på en ret smal sti gennem, hvad der nærmest må betegnes som en sump. Der var vand på begge sider, så der var ikke plads til svinkeærinder.

Broen over Mølleåen, hvor den løber fra Bagsværd sø og ind i Lyngby sø. Vi krydsede broen og kom til...
... Bagsværd sø og lige før Sophienholm Park så vi dette smukke syn... OG så gik det op for undertegnede, at vi vist havde valgt en forkert rute, da vi i følge den, der var planlagt nu skulle befinde os i Rude skov på vej mod HolteKollen 😱
NÅ, 'things happens' og det var jo en flot tur, vi var kommet ud på, så vi krydsede vejen og gik ind i Sophienholm Slotspark...
... og fandt et LunchSpot  med denne utroligt smukke udsigt 😍 At vi fandt den skyldtes udelukken Tante 2's vedvarende, insisteren på at der var en GeoCash deroppe. Vi fandt den aldrig, men vi nød virkelig udsigten, så det blev en af de længere frokostpauser 😎
Turen gik langs Bagsværd Sø's nordlige bred til Mølleåens udløb fra Furesøen...

... og fortsatte langs sydsiden af Furesøen og Tanterne nød virkelig at se, hvordan der var spæde skud af blade på mange af træerne langs søen.
Lang meget af denne side af søen, er terrænet ret kuperet og vi steppede på små, smalle stier temmeligt højt oppe på en skrænt. Vi har jo gået Furesøen rundt for ikke så længe siden.... 



...så vi vidste, at der var et skønt sted, hvor vi kunne drikke vores kaffe og nyde en smuk udsigt. Der var godt nok lidt længere end vi huskede, men vi nåede bænken og bordet for at opdage at det var optaget, men pyt... der var heldigvis et bålsted med siddepladser rundt om, så der indtog vi Tante 2's medbragte Latte og nød udsigten 😍😎


Anemonerne var næsten sprunget helt ud, så skovbunden var smuk på de steder, hvor solen kunne komme ind.
Fra Furesøen gik vi gennem Frederiksdal Storskov, som var meget speciel. Store bakker og alle træer, der var faldet havde fået lov at ligge. Det var meget specielt at se.
Der måtte forceres forhindringer et par gange, både i form af vand og væltede træer, som her, hvor Tante 2 passerer et af slagsen i fin stil.
Den sidste kop kaffe på turen blev indtaget med udsigt til Bagsværd Sø's nordlige indhak lige før Mølleåens udløb i Lyngby Sø


Denne udsigt sad vi og nød, mens kaffen blev drukket 😎 Herefter gik vi langs den sydlige bred af Lyngby Sø tilbage mod Sorgenfri st.
Der var lige et enkelt pit-stop mere, da Tanterne simpelthen ikke kunne få sig selv til at gå forbi Havnehytten, som lokkede med is med denne udsigt. Det kunne vi ikke stå for, så vi satte os og nød endnu en af de utallige smukke udsigter ved og omkring de tre søer, som vi har besøgt i dag.

Efter endnu en skøn tur, denne gang på 18,57 km kørte den lille grå hjemad mod Karslunde og Tune. Kortet kan findes her.




Valby til Frederiksberg og København - Besøg hos Margit

Besøg hos Margit og tur til Frederiksberg og Kbh. Vejrudsigten for i dag var ikke så spændende og vi har jo været meget våde på flere af vor...