torsdag den 28. oktober 2021

Skanderborg og BøgeScenen 28.10.21

Skanderborg og Bøgescenen

 Klokken meget tidligt om morgenen tog Tanterne toget til Skanderborg, en tur på 2,5 timer





Fra stationen gik vi op til byen og gik hele vejen ad hovedgaden, som i Skanderborg hedder Banegårdsvej og senere Adelgade.







På vores vej mod Dyrehaven, hvor planen var at finde Bøgescenen, kom vi forbi Skanderborg Slotskirke, som oprindeligt var en del af Valdemarernes borg på Slotsholmen.


Til den modsatte side var der en smuk udsigt over Skanderborg Sø





Vi fandt Bøgescenen (selvom vi var meget i tvivl om vi virkelig var på det rigtige sted...

Frokosten blev indtaget på bagerste bænkerække med udsigt til scenen.


Og bagefter var vi selvfølgelig nødt til at betræde scenen og tage en selfie 😍 


Vi fortsatte gennem Dyrehaven med kurs mod byen igen og der var rigtig mange flotte views undervejs, som f.eks. dette.




På et tidspunkt mødte vi et skilt, som annoncerede, at her kunne vi gå på Sumpstien. Det var med bævende hjerter, vi begav os derind (tanterne er ikke meget for at få våde tæer, nemlig 😍), men det viste sig at vi kunne gå tørskoet gennem hele området og at det var et meget smukt sumpområde. 

Vel tilbage i byen, gik vi på udkig efter en god café, hvor vi kunne få os en god Latte. Det viste sig, at udover Lagkagehuset, som vi jo kender, men tænkte, at vi ville prøve en lokal af slagsen, var der vist kun Café K på Kulturtorvet, der serverer Caffe Latte.... Så der myldrede vi så ned og købte kaffe og gulerodskage og satte os på terrassen (med udsigt over Skanderborg Sø (surpriiiise 😄)). 

Hmmmm.... Latten var midddelmådig og kagen ikke særlig spændende 😏).




Fra hovedgaden gik vi en lille omvej mod stationen, da vi var i rimelig god tid. Fra vejen bag Skanderborg Station havde vi - igen - en smuk, smuk udsigt over søen gennem de efterårsfældende træer.




De små 15 km gav os en række meget fine oplevelser og vi kommer helt sikkert tilbage til Skanderborg (til foråret) og ser områderne på den anden side af søen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Valby til Frederiksberg og København - Besøg hos Margit

Besøg hos Margit og tur til Frederiksberg og Kbh. Vejrudsigten for i dag var ikke så spændende og vi har jo været meget våde på flere af vor...